I de seneste fire måneder har jeg dyrket taknemmeligheden mere intens, end jeg ellers gør. For taknemmeligheden er en naturlig indbygget faktor i mit virke som menneske, men at dyrke den intens blev lidt af et tilfælde.
Lige da jeg var allermest fit og fysisk på toppen, faldt jeg og brækkede min hofte. Bang. Lige ned på højre hofte. Indlagt og tre skruer sat i hoften, for at få den på plads så den kan hele og op på benene inden 24 timer. Alt gik efter hospitals-bogen når det gælder en brækket hofte. Men med slaget fulgte en snert af angst for at gå*; Tænk hvis jeg faldt og brækkede hoften igen og jeg skulle så have en ny eller tænk hvis jeg brækkede den anden hofte. Tankerne var mange, angsten fremtrædende og økonomien stram.
Mine omgivelser slog ring om mig og hjalp mig alt det de kunne. Det er jeg vildt taknemmelig for, og i flere måneder har taknemmeligheden lyst ud af mig. Midt i al ked af det heden, fik jeg mod til at komme op på hesten igen og kæmpede hver dag både fysisk, mentalt og psykisk. Inden der var gået et måned, havde jeg en skitse til et online kursus i glæde.
Vejen til glæde – 21 dages pilgrimstur med fokus på glæde
Det hedder mit nye online kursus. Hen over sommeren lavede jeg en øvelse for dagen, og mit glædes flow blev større og større. Jeg rettede øvelserne til, beskrev forklaringer på øvelserne og hvad de gav. Og en af vejene til glæde er faktisk taknemmelighed. Flere forskere indenfor den positive psykologi, blandt andet på University of California i USA, der har forsket i taknemmelighed viser, at den er en vigtig hjørnesten i den positive psykologis værktøjskasse.
I vejen til glæde er øvelserne små, mellemstore og nogle lidt udfordrende, men meget overskuelige i en dagligdag fyldt med arbejde, karriere, uddannelse, fritid og familieliv, som jeg selvfølgelig har taget hensyn til. Det vigtigste er at øvelserne laves hver dag, for at komme i et naturligt flow på vej til glæde.
Glæde er simpelthen et valg, og ikke et quick fix. Der er stor forskel. Et quick fix stimulerer her og nu og forsvinder kort tid efter. Glæde er vedvarende og kan mærkes over tid, med velvalgte aktiviteter. Glædens motor er momentum, udholdenhed, vedholdenhed og vilje.
-Men hvorfor skal jeg være så taknemmelig, kan flere reagere.
Fordi taknemmeligheden simpelthen åbner op for, ydmygheden, kærligheden og generøsiteten. I den menneskelige psykologi er ydmyghed en respekt for andre og altet. Med ydmygheden kommer erkendelsen, for det hele menneske andre som os selv. Taknemmelighed et udtryk for kærlighed.
Eksempel 1: I et større perspektiv, hvor taknemmeligheden er en motor, er et tiltag som venligboerne. Her blev flere mennesker aktive medhjælpende under den store flygtningekrise, og gav akut hjælp til mange mennesker på flugt og senere asylansøgere.
Eksempel 2: I et nært perspektiv, hvor taknemmeligheden er en motor, er i det daglige hverdagsliv, hvor din partner måske har lavet mad, handlet ind og ordnet vasketøj til du kommer træt hjem fra arbejdet og kan sætte dig til bordet med hjemmelavet mad. Det er glæde i en travl hverdag og taknemmelighed over at din elskede vil glæde dig.
En betragtning, jeg har gjort mig, er at når vi mennesker føler os presset, i underskud eller ikke får gjort noget ved det vi gerne vil, kan mange lukke ned for glæden, især den lille hverdagsglæde. Som for eksempel, mit eksempel to – den gestus det er at andre drager omsorg for dig lægger mange slet ikke mærke til og tager det for givet i parforholdets magtkampe – jeg gjorde det forleden dag, nu er det din tur, det manglede da bare, etc. Fortsæt selv forsvarsargumentationen. Vi mennesker har en tendens til at skælde og smælde over dem vi holder mest af. Det menneske du i sin tid valgte i ren kærlighed.
Men husk, at din utilfredshed ikke handler om den anden, men om dig selv.
Derfor giver vejen til glæde meget mening. Taknemmelighed åbner op til kærligheden både til os selv og til andre, ligesom glæden gør det. Og i anledningen af min kommende fødselsdag præsenterer jeg, dig for mit nye online kursus Vejen til glæde. Tjek det ud her:
*Min angst for at gå, kommer af, at jeg er født med en sjælden sygdom i centralnervesystemet, der gør at jeg er dagligt udfordret i min gang, fordi mine muskler hurtigt bliver udtrættet. Musklerne får ikke hurtigt nok de rette impulser og det gør, at min muskelkraft og balance er formindsket.
Leave A Comment