Kunsten at være dig selv

Overskriften er lånt af den inspirerende foredragsholder, underviser, coach og forfatter til bogen ”Never Not a Lovely Moon” Caroline McHugh, der også er stifter af IDOLOGY. Hendes foredrag på TED TALK går lige i hjertekulen, både fordi det har charme, varme og klogskab. Og det er meget charmen, der gør det. Hen mod slutningen af hendes lille foredrag er der en vigtig pointe ”Vi er ikke vores tanker fordi vi tænker dem. Der er noget dybere end vores tanker, som er dig.”

atflytte

Min indledning er netop skrevet for, at demonstrer for dig, hvad jeg blandt andet bliver inspireret af. En meget vigtig bedrift for mig, hver dag, at blive inspireret.

 

Som kreativ udøvende er det tvingende nødvendigt, at udvide sin horisont og blive inspireret. Her kan almindelige gøremål faktisk give dig en god idé til et projekt du evt. er i gang med, en tekst eller en opgave du skal have afleveret. Og så er det måske over madlavningen eller vasketøjet, den pludselig dukker op. Din idé.

 

Når jeg skriver tekster eller skal komme på gode idéer til kommunikationsstrategier, priser jeg at være alene. Faktisk er min alene-tid meget vigtig for mig, hvor jeg kan fordybe mig i alt det der interesserer mig. Så kan jeg finde på at; tage på en tur i genbrugsbutikker, hvor der nogle gange kan gemme sig unikke, sjove og brugbare ting. Eller jeg kigger i ”1001 nats ” eventyrlige sprogblomster og poesi, eller jeg læser udenlandske aviser. Eller går en lang tur med min hund, i biografen eller surfer rundt på nettet, Spotify eller Youtube, eller jeg lytter til DR P2´s skønne program ”Natsværmer”, der ikke kun er klassisk musik, og hører musik jeg ikke kender. Det handler om at åbne sanserne for noget du ikke har prøvet før eller kender til.

 

Hvis du lever af at være kreativ, så er det en god og vigtig vane, at fodre din indre kreatør /dit legebarn med oplevelser, der kan tænde din kreativitet. Derfor date din indre kreatør. Her er fem forslag:

 

  1. Tag på udflugt. Brug 1 time eller 2 en gang om ugen, helt alene. Tag på museum, i biografen, i teatret, til en koncert, foredrag, gå på loppemarked/genbrugsbutikker og køb en skøn, sjov, grim eller kich´et ting, der giver dig inspiration.
  2. Tag på en café eller biblioteket og kig i alle de magasiner igennem du ikke selv køber.
  3. Læs en bog – Lån, køb, eller download den.
  4. Gå en lang tur af en rute du ikke har gået før. Eller kør til en by du aldrig har besøgt og gå en tur gennem byen.
  5. Lav en collage over et mål, du gerne vil nå indenfor tre måneder. Her kan du klippe ud fra magasiner, aviser eller andet der inspirerer dig. Ord, billeder eller citater. Hæng det op et sted, hvor du ser det hver dag, så du husker dig selv på at gå vejen mod dit mål.

 

Det vigtigste er at du gør det ALENE og du vælger noget, der vil inspirere dig og dit indre legebarn/ din kreatør. Hvis du gør det sammen med en anden, så kan dine egne oplevelser nemt blive forstyrret af den andens mening. Så derfor er det vigtigt du gør det alene – med åbne sanser.

 

Prøv det i en måned. Det er sjovt. Og det sætter gang i din kreativitet.

Har du brug for mere hjælp?

PS: Lyt til Caroline McHugh og hendes TED TALK ”The art of being yourself”

By | 2017-09-30T17:33:15+00:00 maj 26th, 2016|Coaching|0 Comments

Leave A Comment