Bøger er livet – sommerlæsning

For fem år siden, sad jeg en hel dag og skrev på dette blogindlæg. Fandt bøger frem fra reolen, billeder og links, og jeg synes det stadig holder. Så hvis du er på udkig efter nogle tips til sommerlæsning er her 24 bud. Jeg har tilføjet nogle ekstra.

 

En af de vigtigste ting, som menneske er at læse, læse og læse (+ lytte) – og som det PR og kommunikations-menneske jeg er, kan jeg ikke anbefale nok, at læse. Det er inspirerende og kreativt indspark til både arbejde og som menneske.

Her har jeg samlet 24 bøger, som har haft stor betydning i mit virke og i min profession – personligt og som menneske.

 

1. ”Symposion” – Platon. Denne bog, jeg har læst allerflest gange i mit liv. Bogen er en filosofisk dialog om kærligheden og tager sit udspring i Athen, hos tragediedigteren Agathon, hvor han har inviteret seks andre. Symposion er et andendagsgilde som fejring af Agathons første plads i en digterkonkurrence. De skal hver især fortælle om kærligheden, eros, og i Sokrates, der selvfølgelig også er med, historie fortæller han om Diotima, der så yperligt fortæller, hvordan vi alle stræber efter lykke og skønhed og det vi ikke har. Fantastisk bog. De andre historier er ligeså vældige. De syv deltagere i Symposion er; Faidros, sofist, Pausanias, lovkyndig, Eryksimachos, naturvidenskabelig, Aristophanes, komediedigter, Agathon, tragediedigter, Sokrates, filosof, Alkibiades, græsk politiker.

2. ”Soning” – Ian McEwan. En kær kollega anbefalede mig at læse denne bog og jeg må sige, jeg blev betaget – fra allerførste sætning. ”Teaterstykket –som Briony selv havde lavet plakater og programmer og billetter til, ligesom hun også selv havde lavet billetkassen ved hjælp af en forsats skærm, der var lagt ned på siden og beklædt indvendig med rødt crepepapir – havde det taget hende to dage at skrive, i en rus af inspiration, så hun både var gået glip af et morgenmåltid og en frokost.” McEwans sprog er betagende og berusende på en meget snedig måde. Han får draget sin læser ind i en spænding, en lurende spænding, der hele tiden stiger i styrke. En fascinerende bog om at skrive og elske.

3. ”Rosens navn” – Umberto Eco. En bog der ikke kan anbefales NOK. Da jeg var en grøn teenager, drømte jeg om, at kunne lukke mig selv inde i et bibliotek og suge al viden ud af bøgerne. Så jeg på den måde blev det klogeste menneske på jorden. Da jeg åbnede ”Rosens navn” fik jeg den følelse igen. En bog der syder af intensitet og opklarings arbejde, af en interessant og ny måde. Du bliver som læser draget mere og mere ind i denne historie, mens du bliver udfordret i stor stil. Roman om William af Baskerville og hans unge følgesvend Adso, der som ældre herre fortæller historien, tager læseren med på en rejse ind i det 14. århundredes klosterliv, kirkelige intriger og eksistentielle spørgsmål. William og Adso besøger et benediktinerkloster, der er berømt for sit bibliotek. Med biblioteket som omdrejningspunkt slår Eco på bevidstheden om, at alle bøger skrives på grundlag af andre bøger – handlingen er i både egentlig og overført forstand omgivet af et helt bibliotek af bøger.

 

 

4. ”Det sande, det gode og det skønne” – Peter Thielst. I antikken var man enige om at filosofiens opgave var at indkredse det sande, det gode, og det skønne. Peter Thielst´s bog er en indføring i filosofi. Jeg har altid været fascineret af filosofi og oldtidskundskab. Derfor er denne bog en god måde, at komme ind i filosofien – og få afsæt til at fordybe sig i andre filosoffers værker. En bog jeg fra tid til anden hiver ned fra hylden.

 

5. ”Kreativitet” – Julia Cameron. Dette er en af mine bibler. Jeg lånte den af min gode veninde og efter første kapitel, måtte jeg ud og købe den selv. Jeg havde på det tidspunkt en kaffebar og jeg blev så betaget af denne bog, at jeg solgte den fra min butik. Det fik jeg en kundes venskab på. Sådan er verden så forunderlig. Bogen er et praktisk og filosofisk kursus for kunstnere og andre der ønsker at udforske og genfinde deres kreativitet og selvtillid. Jeg bruger et par af værktøjerne dagligt.

 

 

6. ”Millennium triologien” – Stieg Larsson. Jeg tror aldrig, jeg har læst så meget på en forlænget weekend foråret 2009. Jeg slugte bøgerne lige i rap og var helt høj af spænding. Fra første kapitel, var jeg solgt – hele miljøet i journalistverden, opklarings-arbejdet, menneskerne og ikke mindst Lisbeth Salander satte sig lige i hjertekulen hos mig. Samtidig en samfundskritik af systemet, er genialt. Fantastisk sommerlæsning. Bøgerne er gode og jeg må sige, filmene lever op til dem. Dertil en sørgelig person-og familiehistorie var ærgerlig. Larsson´s bøger er en succes verden over.

7. ”Tegn til Kærlighed” – Jan Kjærstad. Første gang jeg læste Kjærstad var hans succesrige triologi om Tv manden Jonas Wergeland. Igen ud fra det journalistiske miljø, der betagede mig. Selve personportrættet af Wergeland er fantastisk beskrevet. Bøgerne er som pandoraæsker, der bliver foldet ud – historier i historier. Det er så flot. Jeg fik mod på mere Kjærstad og fandt ”Tegn til Kærlighed”. Magisk fortælling om hvilken kraft skrift og kærlighed har. Hovedpersonen er en ung kvinde, der er grafisk designer. Hun kommer ud for en ulykke og reddes af manden der bliver hendes store kærlighed. Manden har en fortryllende fortællerevne og kvinden beslutter sig for at skabe et skriftbillede, der vil få folk til at elske det, som skrives med denne skrift. Tror jeg vil læse den igen i sommer.

 

 

8. ”Ayaan opbrud og oprør” – Ayaan Hirsi Ali. Jeg har altid været fascineret af mennesker, der gør en forskel og bryder ud af deres vante rammer. Ayaan Hirsi Ali´s selvbiografi er en rørende og betydningsfuld bog. Virkelig en bog at få forstand af og en fortælling langt fra vores beskyttede tilværelse. En fortælling om en kvinde, der ikke vil gifte sig med en udvalgt mand, en kvinde i et muslimsk samfund, der bryder ud og gør sig fri. Og den frihed har haft sin pris. Når først du har åbnet bogen, er den meget svær at lægge fra sig igen. Jeg læste den sommeren 2008 på en ferie i Italien, mit favorit feriested. Bogen stod i skærende kontrast til de idylliske bjergbyer, cypresser og toscansk stemning. Men det er en bog, der rammer de kvindelige – og kulturelle værdier, der er så vigtige at kæmpe for. Og minder sin læser om, hvor mange kvinder der kæmper en vigtig kamp i denne verden.

 

9. ”Kast lys over skyggen” – Debbie Ford. En anden af mine selvudviklings bibler. Debbie Ford er afgjort en af mine favoritter og en vigtig kommunikator indenfor mit felt som coach. ”Kast lys over skyggen” er så afgjort en bog om skyggearbejde og hvordan du vokser som menneske, ved at favne alle dine skygger – lyse som mørke. I de egenskaber du ikke bryder dig om ved dig selv, ligger de største og vigtigste gaver og dit drive som menneske. Debbie Fords værktøjer virker. Jeg er uddannet af Debbie Ford som skyggecoach og blev færdig i december 2010 og det er den bedste gave jeg nogensinde har givet mig selv. Jeg er vokset stort, og det kan måske lyde frelst. Men ikke desto mindre er det sandt. Min kamp er en medfødt sygdom og med Debbie Fords værktøjer, er den blevet accepteret og favnet mere end den nogensinde har været. Jeg har virkelig brugt mange kræfter på at skjule den. Citatet ”det du ikke kan leve med, lader dig ikke leve”, fik mig igang med hele denne process og til at komme videre. Jeg blev voksen.

10.”Hvad venter du egentlig på?”– Sofia Manning. Kvinden der fik begrebet coaching til Danmark. En skøn kvinde. En modig kvinde. Faktisk var det Sofia Manning, der introducerede mig for Debbie Ford. Og det er jeg hende yderst taknemmelig for. Ligesom jeg er taknemmelig for, at jeg overhovedet fik mulighed for at tage Sofias coachuddannelse. Takket være min gode veninder. Jeg blev færdig som Lifecoach hos Sofia Manning i 2008. Sofia Mannings anden bog, den første hed ”Coaching”, ”Hvad venter du egentlig på?” handler om at blive venner med sin frygt. Istedet for at lade din frygt stoppe dig i at handle, så får du værktøjer til at blive ven med din frygt og hvordan du vender din frygt til personlig styrke. Du får konkrete værktøjer og en masse spørgsmål til at lave forandringer i dit liv.

 

11. ”Mit år”– Ib Michael. Jeg elsker hans sprogblomster og den måde han nærmest voldtager sin læser med ord. ”Mit år” er en dagbog, hvor man følger Ib Michael rundt i verden – fra hans hellige skrivested Kikhavn til Kina, Thailand og Sydafrika. Og jeg holder rigtig meget af den måde Ib Michael i sit forfatterskab giver mere og noget ekstra. Noget at få forstand af. Jeg har læst meget af ham både gennembruds romanen ”Kilroy Kilroy” og ”Vaniliepige” triologien. Jeg vokser altid som menneske af hans bøger. Og det elsker jeg.

 

 

12. ”Te i den blå sofa” – Natasha Illum Berg. Dette er en af mine poetiske årer. Bogen fik jeg af en kær veninde, Heidi Korsgaard, da jeg var midt i et ulykkeligt kærlighedsforhold. Jeg blev tryllebundet af denne fortælling, der er en lang kærlighedserklæring til, hovedpersonen Anoushka, manden i hendes liv. En stærk kærlighedshistorie om den store kærlighed, der ramte mig. Anoushkas elskede der bliver skudt ned foran hendes hjem. Bogen er bygget op som brev, Anoushka sender til sin elskede. Natasha Illum Berg har siden fascineret mig med sit mod og virke i en total mandsdomineret verden, som storvildsjæger. At Natasha Illum Berg også er udstyret med en poetisk pen er en gave. Hun skriver så skønt, at jeg begejstres kreativt. Når jeg sidder og kæmper med en tekst og ikke kan komme videre, så hiver jeg denne bog ned fra hylden eller hendes første bog”Floder af rød jord” – efter kort tid er jeg fyldt med kreativ energi. Og kan skrive igen.

 

13. ”Den guddommelige komedie” – Dante. På flere planer er denne bog historisk. Den første roman i Europa med en jeg fortæller. Den første bog, der ikke var skrevet på latin, som var datidens sprog, da Dante skrev ”Den gudommelig komedie”, den blev skrevet på Italiensk. Altså var det en bog til folket og ikke eliten. Unik. Dantes digt er fantastisk. En rejse til det hinsidige. Fortællingen om hans rejse foregår i året 1300, hvor han gennemrejser de tre dødriger med tre forskellige guider. Bogen er inddelt i 3 dele; Helvede, Skærsilden og Paradiset. Det er en utrolig bog. De billeder på nethinden, hans ord giver er helt i særklasse. For en del år siden læste jeg en interessant artikel, der handlede om, hvor meget tabt der går af Dantes oprindelige sprog i oversættelserne. Man mener den aldrig vil blive oversat så tæt på Dantes originalsprog nogensinde. Trods alt er den værd at give sig i kast med.

 

14. ”Syv fantastiske fortællinger” – Karen Blixen. Hele Karen Blixens personlighed har altid fascineret mig. Stolt, modig og elegant. I hele sit væsen en kvinde, der var forud sin tid og udstyret med en fantasi og et sprog, der er dejligt at dykke ned i. ”Syv fantastiske fortællinger” er om så fundamentale emner som mennesket og skæbneforholdet mellem mandligt og kvindeligt, mellem livet og kunsten. Også en bog, jeg som menneske vokser af.

 

15. ”Jeg ser den gamle verden forsvinde – hvor er mine øreringe?” – Suzanne Brøgger. Endnu en stærk kvinde med stort K. Samt K for klog. Jeg har læst mange af Brøggers bøger, men jeg er særlig betaget af denne her bog fordi den i alt sin pragt har en samfundskritik, der er ret ironisk beskrevet. Fru Z skriver breve til Prinsen af Mogadonien om rigets tilstand. Den er absolut ikke god. Ånd, dannelse, sprog og humanisme skranter. Kunst og demokrati har trange kår. Landet sover. Fru Z har sat sig for, at vække det. Det er tiltrængt.

 

 

16. ”Spis, bed, elsk” – Elizabeth Gilbert. Forfatteren Eliza beth Gilbert har gjort det, som mange journalister drømmer om – at tage et års orlov, skrive om sin orlov og samtidig tjene penge, spise skøn mad, meditere sig frem til større selvindsigt og ende året med at møde Manden i sit liv. Jeg læste bogen sommer 2011 og blev grebet af mit fags rige muligheder, der tæller at rejse og skrive om det – tilmed i selvudviklingens ånd. Betagende.

17. ”4 timers arbejdsuge” – Timothy Ferris. Første gang jeg stødte på denne bog, var på en workshop med Mette Holbæk, om at skrive en bog. Mette Holbæk brugte titlen til at demonstrere , hvordan gode bogtitler sælger. Bogen er tilmed dejlig og handler om at gøre sig fri af den konventionelle tænkning i at gå på arbejdet fra 9-17, på et kontor et sted i byen, men derimod at have hele verden som din arbejdsplads. Samtidig med du dyrker dine interesser, passer dine kunder og din forretning. Lev hvor du vil og bliv rig på en ny måde. Hvordan du ved at vælge fra, maksimere, fokusere, globalisere og systematisere dit arbejdsliv kan opnå den personlige og økonomiske frihed, du drømmer. Fascinerende og absolut en bog, der er værd at læse. Den har ydet mig flere vitaminer til min drøm, om at bo ude i verden 5 måneder om året fra november – april, holde små to måneders ferie og arbejde i resten – komme hjem til Dk i den bedste og smukkeste årstid; forår, sommer og efterår. Omend utopisk eller ?

18. ”Ingen kender dagen” – Mads Brügger & Nikalaj Thomassen. Jeg var høj, begejstret og temmelig betaget af Danmarks nye avis DAGEN. Hold fast hvor var det modigt. I henved 50 år var der ikke udkommet en ny avis i andedammen. DAGEN skulle bringe dansk dagspresse og journalistikken ind i det 2100 århundrede. Jeg købte avisen fra dag ét. DAGEN var en fast del af det læsestof i min lille kaffebar KaffeZinet, tilbød de kaffedrikkende kunder, ude på Frederiksberg, i de første år af Millennium. Excentrikere har på mange måder fascineret mig. Mest i sammenhængen med, hvordan de begår sig i et samfunds regler og love. Peter Linck var dælme modig og jeg skal være ærlig at sige, HOLD OP, hvor ærgerligt at det skulle sejle så meget i sænk. Det var et modigt og tiltrængt tiltag med en ny avis i Danmark. Journalisterne Mads Brügger og Nikolaj Thomassen har beskrevet i denne bog, hvad der gik galt og hele processen fra fødsel til død for DAGEN. Et af århundredes første store erhvervs-skandaler.

 

 

19. ”Fascinerende fortælling” – Mikkel Hvid. En arbejdsbog af de vigtige, for mig. Den journalistiske feature. Mikkel Hvid er en formidabel journalistisk formidler. Hans ord og pen inspirerer mig i mit daglige arbejde. Mikkel Hvid underviser på Danmarks Journalistshøjskole DJH, hvor jeg er blevet undervist af ham. Han kan om nogen ruske op i dit sprog. Det er yderst vigtigt som skrivende.

 

 

20. ”Der er ingen ende på Paris” – Ernest Hemmingway. Som journalist og PR person kan jeg ikke komme udenom Hemmingway. Han havde en særlig stil og er altid inspirerende. Bogen er baseret på notater fra Hemmingways ungdomsår i Paris (i 1920érne), som nygift korrespondent startede sin litterære karriere. I bogen er der anekdoter om nogle af kollegaerne Gertrude Stein, James Joyce og Scott Fitzgerald. ”Solen gik sin gang” er et andet skønt værk fra Hemmingway, der er værd at læse. Når du læser Hemmingway får du demonstreret sprog og tekstbehandling, der er givtige skrivetips.

 

21. ”Hærværk” – Tom Kristensen. En af impressionismens stormestere i sprogblomster. En betagende bog, der har betydet meget for mit virke som skrivende. Det er en bog, der fortæller om et menneskes deroute. Værket er obligatorisk i undervisnings øjemed, ikke desto mindre er det en vigtig bog, som jeg så fornøjeligt blev mindet om for lidt mere end et halvt år siden. Der tog skuespiller Jesper Lohmann kontakt til mig, fordi han var i gang med en Tom Kristensen forestilling ”Sange fra en fribytter”, og skulle bruge en PR person. Det var særligt dejligt at dykke ned i Kristensens forfatterskab og person igen. Tak Lohmann.

 

 

 

22. “Napoli romanerne” – Elena Ferrante. Jeg er nødt til at nævne denne romanserie på fire bøger. I foråret 2016 kom en af mine veninder med et par poser fyldt med bøger, som hun ville give videre. Blandt alle lækkerierne lå Elena Ferrantes fire romaner; “Min geniale veninde” (1), “Historien om et nyt navn”(2), “Dem der bliver og dem der flygter”(3) og “Det forsvundne barn”(4). Wow. Det er mig magtpåliggende at skrive wow. Bøgerne er noget af det bedste, jeg længe har læst af skønlitterære værker. En romanserie om to veninders forhold igennem 60 år. Udspillet i den italienske kyst by Napoli, hvor venskabet af Elena og Lila bliver beseglet i 1950´erne. Historien beskriver et stærkt venskab mellem to vidt forskellige piger, med hver deres temperament og kampe for at blive de kvinder, de gerne vil være. Samtidig følger romanerne Italiens udvikling samfundsmæssigt, som de også fortæller om den lokale mafia. Elena Ferrante beskriver personerne og især hovedpersonerne eminent fordi den psykologiske fremstilling af veninderne er så virkelig, at det grænser til det selvbiografiske.  Det er fire geniale anbefalinger, der denne sommer også er blevet udgivet som paperback. Læs dem.

 

23. “Alt det lys vi ikke ser” – Anthony Doerr. Også en af lækkeriene fra min venindes pose med bøger, som hun ville give videre. Efter at have afsluttet Elena Ferrantes romanserie, følte jeg et enormt savn. Havde ingen lyst til bøger. Men efter fjorten dage, gik jeg i gang med Anthony Doerr, som jeg iøvrigt aldrig har læst noget af før. En rigtig god bog. Plottet er genialt og handler om en blind fransk pige og en forældreløs tysk dreng under anden verdens krig. Detaljerne i bogen er fantastiske og den er fyldt med sprogblomster, så jeg samlede på dem undervejs. “Minderne sprang som vejrmøller hen over gulvet”, er blot en af dem. Doerr formår at beskrive smage, dufte og lyde som blind, fordi det oplever jeg som læser ligeså. En rigtig god bog.

 

 

24. “Hvor intet bryder vinden” – Leonora Christina Skov. Jeg er vild med Leonora Christina Skov, det kan jeg ligeså godt sige. Både fordi hun er en god forfatter, vigtig samfundsdebatør og fordi hun i den grad er eminent til at brande sig selv. Og så er hun vild med farven rød, ligesom jeg. “Hvor intet bryder vinden” er den første bog i Leonora Christina Skovs forfatterskab, som jeg kastede mig ud i, ud over “De røde sko – feminisme nu”, som hun også står bag, derfor nævner jeg “Hvor intet bryder vinden.” Bogen er nærmest en Twin Peaks historie. Syv danske kunstnere og forskere får frit et arbejdsophold på øen Stormø, hvor de bliver indlogeret i et glashus. Det skal vise sig, at opholdet har konsekvenser for de syv danskere, på baggrund af deres fortid. Mere vil jeg ikke afsløre. En af kunstnerne skaber pop-up bøger, og jeg er så vild med sådan et kreativt tænkt beskæftigelse til en af personerne. Det fik mig til at tænke på de bøger, jeg som barn stiftede bekendtskab med som pop-up bøger, blandt andet historien om “Hans og Grethe.” Leonora Christina Skov er en meget fantasifuld forfatter, og bogen er fyldt med sprogblomster, hvilket jeg er nødt til at fremhæve med at citere følgende passage “En sløjfe af latter, tænkte Poul Erik. Han havde lyst til at pakke gaver ind i den og forære til alle, han kendte. Pak op! Har I nogensinde hørt noget så smuk?”
En spændende bog.

 

PS – Når alt dette er skrevet, så er der altid rigtig mange flere bøger, der kunne være med på listen. James Joyce, Simone de Beauvoir, Satre, Gabriel Garcia Marquez, Pablo Neruda, Homer, Thomas Boberg, Karl Ove Knausgaard, Paul Auster, Siri Husvedt, Han Kang, Hanya Yanagihara, Tony Morrison, John Irwing, Jonathan Franzen,  Pia Tafdrup, Naja Marie Aidt, Mette Moestrup, Line Knutzon, Delphine de Vegan og et hav af andre bøger. C´est la vie.