Vi er mange mennesker, som reflekterer over, hvad det nye år skal bringe. Skal livet forandres? Hvad skal være anderledes? Hvad skal være mit fokus? For helt naturligt vil vi reflektere over det kommende nye år, fremtiden, men det er lige så vigtigt at kigge tilbage. For sidste år, reflekterende du over hvad 2018, skulle bringe, og hvad du ville lave om med dit nytårsforsæt for 2019.
Holdt du dit nytårsforsæt?
Filosof Anders Fogh Jensen, som jeg er stor fan af, fortæller om, at have sine forsættelser som fortsæt, og hvor vigtigt det er at se tilbage når man skal se frem.
-Når man kigger tilbage på året, der er gået lærer man også noget om sig selv. Det kan være at jeg ville besøge mine forældre en gang om måneden, men hvor mange gange fik jeg besøgt dem? Det siger meget om mig. Det siger især noget om mig, når jeg kigger tilbage på de andre år. Man bliver ved med at have de samme ambitioner, at ændre noget, uden at gøre noget ved dem. Dvæle ved året, der gik lærer noget om ens egen karakter. fortæller Anders Fogh Jensen her i et interview om tilbageblik – og om forsættet som fortsæt.
Rigtig mange mennesker har nytårsforsæt som; at holde op med at ryge, tabe 5 kilo, træne tre gange om ugen, løbe hver dag, inviterer til middag noget mere, se familien meget mere, dyrke det gode liv, leve et mere simpelt liv, sælge hus, ejendele og flytte familien til Spanien, bruge en weekend på sig selv to gange om året, tage en uddannelse eller et efteruddannelseskursus, og så videre.
Langt de fleste mennesker har de bedste intentioner i starten af året, men tre uger inde i januar, begynder motivationen at glide og inden januar er omme er nytårsforsættet smuldret.
Det kræver viljestyrke at gennemføre, og masser af momentum, det lange seje træk, for at lykkedes med sine nytårsforsætter.
Stop med at scrolle, blot et øjeblik. Hold en pause og skriv tre ting ned som du er mest taknemmelig for i 2018.
Brug lidt tid til at reflektere og kigge tilbage på 2018. Hvad har virket og hvad har virket mindre godt i 2017? Lever du som du skal? Og er der kvaliteter og egenskaber, som du vil tage med dig her i 2019, som du vil fortsætte med?
Find et sted i huset, hvor der er fred og ro. Tag et stykke papir, lav to kolonner.
Hvad har virket i 2018, som jeg gerne vil fortsætte i 2019? | Hvad har virket mindre godt i 2018, som jeg ikke vil fortsætte i 2019? |
Dvæl ved de ting du har skrevet ned, der har virket i år. Hvad de har betydet for dig? Hvor mange ting vil du tage med dig i 2019? Måske dem allesammen eller også kan du bestemme dig for, at fokusere på de bedste. Hvad siger det om din karakter? Vær taknemmelig. Vi har ofte en tendens til at glemme, at give os selv et skulderklap når noget faktisk virker. Det er okay, at være stolt af sig selv.
TIP: For at holde et godt momentum, er det vigtigt, at have lagt en plan for året, som du ugentlig kan tjekke op på om du holder. Er du på vej væk fra din plan med de valg du træffer? Eller holder du dig på stien med de valg du træffer, som passer til din plan?
Har du brug for motivation, kan du kontakte mig her.
Rigtig godt Nytår og TAK fordi du læser med på min blog, det er jeg taknemmelig for.
Leave A Comment