Jeg har skrevet en bog. KaffeKøbenhavn – 55 personlige kaffebarer & 1 kaffeknallert er et kærlighedsprojekt til kaffe, København og til hovedstadens mange personlige kaffebarer og kaffenørder, som er med til at skabe både hyggelige hjørner og ekstraordinære gode kaffeoplevelser.
Kaffen kom halvsent ind i mit liv, men da den først var smagt, blev den en fast ingrediens. I det meste af min spæde ungdom drak jeg the, det var først i slutningen af mine teenageår, at kaffen fik en hovedrolle i de varme drikke i mit liv. Det var dengang jeg i en mellemtid fra skole til uddannelse, var ansat som stue- og serveringes pige hos KTAS på deres kursuscenter Ellesøhus i Vedbæk. Dengang drak jeg kaffen med både mælk og sukker, ellers var den svær at drikke. Men hold fast jeg følte mig meget voksen.
I mit unge voksenliv, var det i Frankrig og Italien, at jeg havde de bedste kaffeoplevelser fra. De var med til, at danne fundamentet til min egen kaffebar, da jeg pludselig fik mulighed for at skabe en sådan. Faktisk var det en fyring, der kickstartede min drøm af en kaffebar til at blive en realitet. Min kaffebar hed KAFFEZINET og den lå nedenunder min lejlighed på Mathildevej på Frederiksberg
Mit eget kaffeeventyr
I december 2001 åbnede jeg min egen kaffebar. En drøm, jeg længe havde haft, men dårligt turde ønske fuldført. Det var en fyring, af et fast job med en stabil og god indtægt, der blev skridtet til at miste fodfæstet for en tid. Fire måneder efter at jeg blev fyret, åbnede KAFFEZINET, som jeg døbte min kaffebar. Som var indrettet med smuk mosaik, snekeret bejdset kaffebar med frise af håndlavet papir fra Firenze, små runde borde og klassiske Wienerstole, okkerfarvet tykt lakeret tapet i loftet og cremefarvet klinker på gulvet. Mosaiklogo på trappetrinet. Indretningen hjalp min kære veninde Annette Jensen med.
På det tidspunkt var der ikke særlig mange kaffebarer i København, hvor konceptet udelukkende bestod af kaffe og te. Begrebet coffee shop med to-go kaffe, som kendes fra USA, var der stadig ikke særlig mange af i København. Kafferiet, Estate Coffee og Riccos var nogle af de første. Caféerne med tjenere, kokke og gastronomi fandtes i hovedstaden, men de små kaffebarer skød for alvor op i 00´erne, hvor danskerne tog cafe latte og coffee-to-go til sig og blev et helt særligt kultursegment.
Passionen og lysten til min egen kaffebar, blev født gennem mange rejser til Italien og Frankrig, hvor nydelsen af kaffe var uovertruffen. Kaffebarerne var små perler, der var yderst vigtige for lokalbefolkningen, der indtog kaffen sammen med sprøde lækkerier, inden de hastede afsted til dagens arbejde. Bønnerne, smagen og håndværket var i top. Alt dette havde jeg lyst til at servere i København.
KAFFEZINET var rammen for en række faste kunder, der boede rundt om i lokalområdet. De var ligeså begejstret for KAFFEZINET som jeg var. Kunderne kom i al slags vejr, i højt snevejr til fods fra Østerbro, som en hed solskinstime, med en iskaffe ude foran. Jeg kræsede om kunderne og nød til fulde, at give dem en god kop kaffe fra udvalget på menukortet.
En af mine faste stamkunder var Heidi Korsgaard, som i dag er en kær veninde, der pludselig kom ind i mit liv. Det startede med en Kickstarter og endte med et venskab.
Desværre måtte KAFFEZINET lukke. Økonomisk kunne det ikke lade sig gøre at drive KAFFEZINET videre. Mine 25kvm. personligt indrettet kaffebar måtte dreje nøglen, men jeg udlevede drømmen, en drøm jeg havde og har tilfælles med mange. I midten af 00´erne skød de små kaffebarer for alvor op rundt om i hovedstaden. Blot tre år senere. De sidste 15 år er der sket rigtigt meget på kaffefronten. Alt det ville jeg gerne have med i KaffeKøbenhavn, som er Heidi og mit kærlighedsprojekt, fra der hvor det hele startede og folder sig nu ud i et bogprojekt.
I dag bugner byen af kaffebarer. Dem, der er valgt ud til bogen, har alle kaffen i centrum, eller de ligger på særlig skønne steder.
KaffeKøbenhavn er inddelt i seks områder med præsentation af kaffebarerne og har derudover fem kaffepauser, som er interviews med passionerede kaffenørder, der gør os klogere på kaffens væsen og kaffefaget. Mød Ricco Sørensen fra Riccos, Klaus Thomsen fra Coffee Collective, Jonas Gehl fra Prolog Coffee Bar, Esben Piper fra La Cabra og Sine Klejs Gren, en af Danmarks kun to kvindelige kafferistere, fra Holy Bean.
KaffeKøbenhavn er skabt sammen med min kære veninde redaktør og grundlægger af Skriveværkstedet Heidi Korsgaard, grafisk designer Anne Solmer og fotograf Lisbeth Hjort
Bogen kan købes her:
Fotograf KaffeKøbenhavn Lisbeth Hjort
Fotograf Lisbeth Holten for ALT for damerne (artiklen var i ALT for damerne d. 18. april 2002)
Leave A Comment