I disse dage, hvor anmelderne falder over sig selv i roser over Svend Brinkmanns nye bog “Det søgende dyr”, vil jeg gerne sætte fokus på tre markante personligheder, der har talt om døden, om at miste og om kriser, endda med hinanden. Det er musikeren Kira Skov, forfatter Suzanne Brøgger og digter og forfatter Naja Marie Aidt. Et indlæg jeg skrev sidste år, men deres ord er så kloge og rørende.
Fordi vi har noget tilfælles, vi har mistet et nært familiemedlem, ligesom mange andre mennesker har prøvet at miste en de holder af.
Døden har vi mennesker til fælles. Døden er virkelig. Vi skal alle dø, men først skal vi leve. Det er egentlig meget kollektivt. Døden kan komme pludseligt og uventet, og tage noget fra os, som vi elsker højt. Og det er altid de efterladte, der sidder tilbage med sorgen, med smerten og med savnet. Det grummeste forældre kan opleve er når deres børn dør. Det skaber simpelthen uorden i biologien.
Når smerten skaber værdi og bliver en måde at give noget tilbage
Som digter og forfatter Naja Marie Aidt siger det i programmet Jazz & Co på DR P8 Jazz (03.09.17) ”Når forældre dør, mister vi noget af fortiden. Men når et barn dør, mister vi noget af fremtiden.” Naja Marie Aidt mistede sin søn Carl for et par år siden og det har hun skrevet en hjerteskærende bog omkring sit tab ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage – Carls bog.”
Musikeren Kira Skov mistede sin elskede mand Nicolai Munch-Hansen, en uge før en planlagt albumudgivelse, “In the beginning” og sin far et par måneder efter. En voldsom oplevelse, der satte livet på pause for en tid. Og det er det sorgen gør og kan gøre, sætte et menneske i stå i livet. Men det er også vigtigt at italesætte sin sorg, fordi det kan lindre smerten og savnet, og skabe en form for værdi. Enten gennem litteratur, musik eller anden form for kunst.
Kun et knust hjerte er helt
”Man bliver først sig selv, når man går i stykker og det er igennem brud og kriser, at livet udvikler sig mest, for man danner sig når man heler. ”Siger forfatter Suzanne Brøgger til Kristeligt-Dagblad i forbindelse med sin seneste udgivelse bogen ”Koral”. Suzanne Brøgger mistede sin far i en tidlig alder og haft en mor, der gentagne gange har forsøgt at tage sit eget liv. Brøgger har endvidere mottoet ”Kun et knust hjerte er helt – for det kan ikke andet,” fortæller hun til Kira Skov i P1 eftermiddag, da hun er til te i Kira Skovs have.
Det er en meget fin samtale, hvor de begge verbalt maler sorgens væsen, som et ensomt rum, men samtidigt også et fællesskab. Sorgen giver også et fællesskab, fordi familie og venner bakker op og drager omsorg. Sorgen kan også være med til at skabe en dybere og større kærlighed til andre mennesker.
Kriser heler dig
Mit eget og personlige møde med døden, skabte ikke uorden i biologien, men efterlod mig med et knus hjerte over at miste min mor i januar 2011.
Både fordi det var så ambivalent et tab og det skete så pludseligt. Ambivalensen er rodfæstet i et anstrengt forhold til min mor, som jeg igennem rigtig mange år har rettet en stor vrede mod, for det enorme svigt i min barndom, hun udsatte mig for.
Heldigvis nåede min mor og jeg en tilgivelsesfase, inden hun døde. Derfor var chokket enormt, da jeg fandt hende død i sofaen, i hendes lejlighed. Pludselig, som med et fingerknips, var min vrede forsvundet, og efter et stykke tid kunne jeg virkelig mærke, hvordan den ubetingede kærlighed også var væk. Helt væk. Den følelse var meget stærk. Jeg arbejdede på det tidspunkt med en stor teaterforestilling, og hele det store PR ryk stod for døren. Belejligt bestemt og godt at have tankerne et andet sted, men da følelsen om den ubetingede kærlighed var forsvundet, sprang frem, rev det mit sind op og jeg brød helt sammen.
Mens jeg skriver ordene, får jeg tåre i øjnene, fordi den følelse er så stærk og jeg husker den så tydeligt.
Derfor blev min opmærksomhed vakt, da Kira Skov blev inviteret ind i P1 eftermiddag som gæstevært og italesatte sorgen i skabelses navn. Fordi jeg selv skriver om min mor. Jeg har aldrig skrevet en bog før, men det har længe været et stort ønske, og lige med ét havde jeg det drive, smerte om du vil, der skulle til.
For mig har og er det en lang proces, fordi jeg også arbejder intens med mig selv og alle mine følelser omkring mit forhold til min mor. Nu er det seks et halvt år siden min mor døde. Sorgen er der stadig, men den er hoppet op på et andet niveau og i det har jeg lært og lærer stadig rigtig meget om mig selv. Kriser er med til at flytte dig.
Det smukke ved kriser er netop at det giver mulighed for at skabe et nyt liv, ændre vaner og tankemønstre. I det hele taget lære meget mere om sig selv og andre mennesker. Og det kan jeg skrive under på.
Jeg skulle gå i stykker for at blive mig selv.
Min mor og jeg og min far, der har taget billedet, da vi boede i Dragør. Billedet er taget i 1961/62
Leave A Comment